Velkommen til min hjemmeside!


October 5, 2017

Hej og velkommen til min nye hjemmeside. Den er absolut ikke færdig endnu, og jeg vil løbende lægge ekstra matriale til, når jeg har det klar. I første omgang er podcasten, kalenderen, video, kontakt og bloggen aktiv.  Jeg vil løbende opdatere min blog, der mere eller mindre bliver en slags dagbog (hvilket ikke skal forstås som om, den bliver opdateret dagligt) fra mit liv fra tennis touren. Jeg har besluttet mig at starte en hjemmeside, fordi jeg gerne vil invitere ind bag kulissen i mit liv som tennisspiller og gerne vil dele de tanker og oplevelser, der hører dertil. Det kan være opturene, men i den grad også nedturene. Denne hjemmeside skal bestemt ikke tages alt for seriøst, da jeg ikke er et teknisk vidunder, og arbejder på den i min fritid. Det er en dansk hjemmeside, men der vil af og til forkomme engelsk materiale.

Min podcast, Chip ‘N Charge, kommer til at handle om tennis i alle former. I er også meget velkomne til at sende forslag til emner,  jeg skal tage op. Den udkommer den anden torsdag i hver måned.

Derudover er min plan at plan at bringe en gæsteartikel d. 1. hver måned, og den første kommer 1. november. Det kan være alt mellem himmel og jord, og behøver ikke nødvendigvis at handle om tennis.

Video delen kommer jeg ikke til at opdatere fast. Det kommer til at være, hvis der er noget, der passer godt på det rigtige tidspunkt.

Der vil løbende komme andre segmenter, som stadig er under udvikling. Ellers vil jeg bare ønske jer velkommen og håbe i vil synes om det :-).

PS. Jeg har et begrænset antal billeder til rådighed lige pt, men det bliver forhåbentligt bedre…:-)