Uventet resultat og i kvalfinalen


August 5, 2018

Jeg vandt min 2. runde kval med 6-0 6-0 over Andrea Pellegrino, ITA.

Ja, den er faktisk god nok. Den blev sgu 0 og 0. Det siger sig selv, jeg ikke havde regnet med det resultat – eller et overbevisende resultat i det hele taget. Jeg spillede en glimrende kamp, og jeg ved godt, jeg har nævnt det en del gange, og det er også fordi, det er relevant. Det er sådan, jeg vil spille, og sådan jeg kan spille, når jeg stoler på mit udstyr. Det er ikke sådan, at jeg ikke har spillet gode kampe, naturligvis, men det er måden, jeg spillede godt på i dag, der betyder meget for mig. Det er en følelse, jeg ikke har haft, siden Recanati i juli sidste år.

Jeg spillede i dag på centre court, og det var anderledes, end de andre baner. Bolden hoppede højere, og det føltes meget mere “normalt” derinde. Jeg startede lidt forvirret og vidste ikke helt, hvilken approach, jeg skulle tage. Desuden var jeg stresset over, at jeg havde glemt min udstyrs pose med back up støddæmpere (og min støddæmper hænger i forvejen i en tynd tråd) og greb forstærknings middel, som jeg bruger på alle mine ketchere. Jeg nåede heldigvis at stoppe mig selv, inden jeg brændte helt sammen over mig selv og faldt ind i fortællingen om “samme igen”, efter tilsvarende skete i sidste uge. Jeg trak vejret og fokuserede på, hvad jeg kunne kontrollere.

Det første parti var lidt random. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, og hvad jeg kunne forvente af mig selv. Så jeg fik ikke rigtigt en serv ind på banen og spillede en masse forskellige slag uden den store sammenhæng. Jeg fik lidt heldigt holdt serv efter at have reddet breakbolde. Jeg returnerede super godt, og kunne mærke, jeg havde benene med mig i dag. Og pludselig kom det til mig, at jeg kunne bruge den følelse, jeg har, når jeg spiller bedst. Det har været så længe siden sidst, fordi jeg ikke har haft tiltro til mit grundspil, at jeg havde glemt, hvordan det føltes. Jeg kunne holde kvalitet i baglinjespillet og holde ham fra at slå afgørende slag, og samtidig anvende mit repetoire til at lirke ham op og skabe mulighed for at angribe og forcere fejl ud af ham. Da det er langsomme forhold generelt, fokuserede jeg meget på at sætte spillet op med serven uden at forvente at få gratis point på den, og det gav mig en fin ro. Desuden returnerede jeg stærkt. Jeg tror, jeg missede 3 returer i kampen eller sådan noget, og han vandt kun 8 point i egen serv.

Han havde 2 gamebolde i sit første servegame, og derefter breakbolde til at bryde tilbage med det samme. Da han ikke fik dem, var det er en stor effekt i spillet. Jeg hamrede på og virkede til at have alle svarene, mens han virkede til ikke at vide, hvordan han skulle vinde point. Selv når jeg kom ind, og fik nogle toughe volleys, havde jeg svar på dem. Det foregik sådan resten af kampen, bortset fra et game. Jeg havde 6-0 2-0 40-15, da jeg tog mig selv i at være opmærksom på, hvad der var ved at ske. Jeg havde lige et par point, hvor jeg forsøgte at forcere partiet hjem, og fik lavet de eneste åndssvage fejl i kampen. Han fik et par breakbolde, men jeg fik afværget, og derfra virkede det som om, han ikke troede på det længere, og de sidste 3 games gik meget hurtigt.

Jeg tillader mig at være meget glad for den her sejr. Det er præcis sådan, jeg vil spille, og af forskellige årsager, har jeg ikke haft følelsen af, at det var muligt. Mine gode kampe har været meget tju bang tennis, og der har ikke rigtigt været noget kontinuitet. Den her måde at spille på – tennismæssigt og mentalt – er sådan jeg har spillet min bedste tennis gennem min tid, og af forskellige årsager, har jeg ikke haft følelsen og haft tvivl om, om den slags tennis bare var historie for mig. Så jeg er meget glad for at se, at jeg stadig har det i mig!