Til anden runde kval i Busan


May 12, 2018

Jeg vandt første runde kval med 6-1 rtd. over Makato Ochi, JPN.

Der er ikke så meget at sige om kampen. Han var skadet fra starten af, og kunne ikke bevæge sig ordentligt. Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor han spillede. Efter at have ankomme til Busan sent i går aftes uden at have trænet på banerne og med de nye bolde den her uge (de spiller med 3 forskellige slags bolde i de 3 turneringer herude – pænt åndssvagt), var jeg ikke helt utilfreds med at få en ekstra dag til at spille mig ind på forholdene. Og fordi det var en hurtig kamp blev jeg færdig, inden en længere regnpause. Så jeg føler mig godt klar til i morgen, og glæder mig til endelig at få en ordentlig kamp igen 🙂