Sejr i første single i lang tid


July 28, 2018

Jeg vandt første runde kval med 6-2 6-3 over Alexander Zhurbin, RUS.

Det er lidt en random turnering her. Der er ikke styr på noget som helst – den første dag kunne vi ikke få transport anlægget, der er ikke offentlig trafik, ingen taxier i byen og der er for langt til at gå. Der var ikke vand eller bolde indtil midt på dagen, og anlægget var stadig ved at blive bygget, da jeg tog hjem sidst på eftermiddagen efter min kamp i dag. Banerne er forskellige, og nogle af dem blev først lavet i torsdags. Centre court wasn’t even ready to be played on today, so they’ll start using it tomorrow. Der er ingen, der snakker engelsk.

Jeg er pænt afklaret med situationen, og er mega pumped over bare at være til turnering igen. Jeg fortæller det, fordi jeg synes, det er interessant, at der også er den her side af professionel turnering :-). Rent tennismæssigt er forholdene også relativt udfordrende, men det er de for alle. Det er høj højde, så bolden flyver hurtigt og langt gennem luften. Banerne er rug og langsomme, og kombineret med højden betyder det, at bolden hopper meget aggressivt ved kontakt med jorden. Kick og spin er meget effektivt, og rammer du serven godt, er der meget at vinde der.

Disse forhold har tidligere været meget udfordrende for mig. Jeg kan godt lide at kontrollere forholdene og vide, hvad jeg kan forvente. Og ofte har jeg ladet mig overvælde af, at jeg netop ikke kan kontrollere forholdene, og at det hele flyver. Jeg fandt mig selv blive stresset i hovedet over, jeg ikke kan spille, som jeg gerne ville. Efter jeg opdaterede mit manifest har jeg specifikt tilføjet fokus på forhold som disse, så jeg kan prøve at få mig selv til at præstere bedre, end jeg tidligere har gjort. Kort fortalt går det ud på, at jeg ikke skal prøve at kontrollere ukontrollerbare forhold og i stedet forsøge at spille ekstrem aggressivt og ukontrolleret selv.

Det er ikke noget, jeg har været så bevidst om tidligere, så jeg glædede mig meget til at komme kamp igen og prøve det af. Det her var den første mulighed, jeg havde for at teste det af, og det gik glimrende. Jeg følte mig, som ventet, ikke godt spillende, men jeg spillede stadig godt og fik en relativt klar sejr. Jeg blev ved med at komme frem, og jeg stressede ham meget. Jeg havde på fornemmelsen, at han ikke syntes, det var specielt fedt at spille mod, og det er præcis, hvad jeg var ude efter. Jeg tog ham simpelthen på taktik og min kvalitet i udførelsen af den. Så jeg spillede langsomt fra baglinjen, og forsøgte at spille mig til halve chancer at komme til net på, eller muligheden for at slå mere igennem banen. Jeg har endelig fundet mit flow igen i returen. Det kan jeg mærke ved, at jeg reagerer bedre på modstanderens server, og jeg finder mig ofte med et momentum, der trækker mig til nettet efter returen – hvilket ofte er et signal om, at jeg er godt returnerende.

Jeg vidste intet om ham, inden kampen, så jeg så ham kun for de kvaliteter, han havde at byde på, og det hjalp mig helt sikkert. For da jeg så hans rangering efter kampen – som var højere, end min – tænkte jeg, at jeg måske havde lagt mere vægt på, hvad jeg troede, han ville være med den rangering. Det var en meget god oplevelse for mig faktisk, for jeg var i stand til at lade mine kvaliteter spille sig ud mod hans, og i dag var de meget stærkere, end hans og jeg tog derfor en klar sejr. Det er den slags præstationer, jeg vil hen imod.

Jeg fik et tidligt break i begge sæt, og servede den sikkert hjem derfra, på trods af, jeg kun satte 1 af 3 førsteserver. Men det var svært for ham, som det var for mig også, at kontrollere kick serverne. Jeg var i problemer i et serveparti, fordi solen stod lige i bærret, og jeg mere eller mindre servede uden at kunne se bolden. Det skulle jeg lige vænne mig til. Derudover var jeg med i hans serv hver gang – og fik yderligere et break – mens han ikke kom til breakbold. Det var en meget tilfredsstillende kamp for mig!