Nogle dage…


October 17, 2017

…er bare mere succesfulde, end andre :-). Jeg starter med det faktuelle først. Jeg lagde dagen ud med at tabe kvalfinalen med 4 og 2 til Jan Choinski, Tyskland. Jeg sluttede dagen af med at tabe double sammen med Liam Broady, GBR, til Johnson/Kawka, USA, med 6-4 4-6 8-10.

Singlen var på mange måder ok. Jeg er tilfreds nok med, hvordan jeg spillede og konkurrerede. Der var dog en ting, der gjorde den helt store forskel: førsteserverne. Både hans og mine. Han satte en høj procent af førsterserver, og endnu vigtigere, så var der guf på dem. Jeg fik ikke fat i dem, og han dominerede mig med dem. Jeg vandt kun 4 af dem hele kampen. Jeg håndterede hans andenserver godt og pressede ham, men jeg fik ikke nok til at være en reel trussel. Jeg servede alt for få førsteserver i dag – 44%. Jeg servede ok anderserver, men hans returer var tunge, og han var i stand til at sætte mig under et monstant pres, jeg ikke var i stand til at håndtere i længden. Her i højde, hvor bolden flyver hurtigt gennem luften er det vigtigt at få det første aggressive slag ind, og med hans gode førstserver og mine manglende samme var han i stand til at få det første slag ind mere, end jeg, i begge games. Jeg kunne mærke, jeg kunne drille ham lidt ved at bruge forskellige spin og hastigheder, og måske få ham til at spille nogle touch slag, men jeg var ikke i stand til at implementere det i dag, da det gik for stærkt, og jeg var stresset. De største ærgelser, jeg har med kampen er det første game og gamet ved 1-3 i andet. Jeg var ikke klar nok i første game. Jeg kendte ham ikke, og vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ham. Han stod langt tilbage og jeg troede, jeg kunne fange ham med kickserver. I stedet fik han slået hårdt igennem banen, mens jeg stod og kiggede tennis i stedet for at røre mine fødder. Desuden slog han et lidt halv krøllet passerslag, og så havde han et break, han kørte hjem sættet ud. Da han fik breaket i andet, spilelde jeg ettyndt game til 1-4, fordi jeg tabte lidt troen på, det kunne lade sig gøre. Pudsigt nok kom troen tilbage gamet efter, men det var for set naturligvis. Jeg har ikke noget imod at tabe, men han skal have lov at vinde partierne selv. Det game til 1-4 fik han for let. Alt i alt en ok kamp, hvor jeg tabte, pga gammel kendinger i mit spil, og det er ok for mig. Jeg har stadig ikke haft mange rigtigt gode oplevelser/sejre i år, og jeg kan mærke, det stadig spiller ind. Jeg føler dog, jeg står meget bedre nu, end for bare 3 uger siden.

Doublen har jeg ikke så meget at sige til. Min makker spillede en god kamp, jeg kom aldrig ind i spillet, men ikke specielt fordi, jeg var ringe. De servede mig godt, og spillede chancen. Jeg fik ikke justeret godt til højden, og jeg havde svært ved at kontrollere mine volleys – specielt i de games, hvor jeg ikke selv servede. Boldene fløj for mig. De kom op med de gode slag, vi ikke kom op med og spillede mere modigt, end vi – specielt med en wondervolley på matchbolden. Jeg var igen tynd i super tiebreaken, og der scoresystem går bare hurtigt.

Lige inden doublen – de hev mig faktisk ind på referees kontor, selvom vi var gået på banen, hvilket var kontroversielt efter min mening – var der lucky loser lodtrækning. Det er sådan, at når der er lucky loser pladser, inden kvalen er færdigspillet, trækker man lod om, hvem der skal have de pladser blandt de, der tabte kvalfinalen. Er der 1 plads, trækkes der lod blandt de to højest rangerede spillere, er der 2 pladser, er det mellem de 3 højeste rangerede osv. Her var der 2 pladser, og det var mig, der endte med at stå med sorteper. Så kunne jeg ellers gå på banen og tabe en hurlumhej double :-).

Jeg har prøvet disse dage så ofte, at jeg ser det fra den komiske side. Efter tennisen var der så mange småting, der heller ikke gik min vej, så jeg gjorde det til en underholdende fortælling for mig selv. Det var småting som at glemme at købe ind, selvom jeg var ved supermarkedet, at køre forkert adskillige gange, hvilket resulterede i missede middage og så til aller sidst at have glemt basale varer efter jeg endelig var kørt tilbage til supermarkedet. Nogle dage…