Nederlag i kvalen


March 15, 2018

Jeg tabte kvalfinalen med 2-6 4-6 til Alex Vucic, AUS.

Inden da havde jeg slået Hugo Grenier, FRA, med 4-6 7-6(6) 4-1 rtd. Jeg synes, jeg havde lidt mindre styr på boldene i det her sted. Jeg havde svært ved at finde en god bue, og som følge deraf blev jeg lidt passiv i mine slag. Jeg forsøgte at være hurtig på bolden, men fik ikke ført armen helt igennem og overgivet mig til slaget. Et af de store paradokser ved min tennis er, at jo mere forholdene er svære at kontrollere, jo mere forsøger jeg at kontrollere dem. Og på den måde bliver jeg meget bevidst om tennisen, og har svært ved at slippe los. Jo mindre mit hoved bliver involveret, jo bedre er det for mig :-). Jeg servede ganske glimrende igen, men havde svært ved at få gang i returgamet. Denne gang var det dog pga høj kvalitet fra ham. Han satte mange førsteserver med høj kvalitet. Specielt i lige side, var han effektiv. Han servede hårdt og fladt i “T-et” og kort og vinklet ud af banen. Jeg havde meget godt styr på andenserverne, men havde ikke så mange muligheder for at udnytte det. Jeg spillede et tyndt game til at blive breaket, og han servede sættet ud.

I andet sæt fik jeg bedre fat. Jeg fik lidt mere overblik over, hvad der skulle til så snart, vi kom i duel. I starten havde jeg fokuseret mere på hans lidt mere i ustabile forhånd, men det var mere tydeligt for mig, at jeg skulle have ham i løb. Han var ikke så mobil i siderne, så jeg fokuserede mere på at spille i de åbne hjørner, og så enten drage fejl ud af ham, eller angribe, når han spillede for kort. Desuden begyndte jeg at være ekstra aggressiv på hans andenserver, og jeg synes, det gav mig overtaget. Jeg følte, jeg havde kontrollen i spillet, men han havde naturligvis overtaget i scoren. Jeg fik breaket til 5-3, men hans arrigskab over at blive breaket gav ham frihed til at svinge igennem, samtidig med jeg blev lidt henholdende, gav ham breaket tilbage. Vi gik i en tight tiebreak, hvor jeg reddede en matchbold. Det var en af dem, der så ud til at gå langt ud, men endte med et krølle indad, og havnede meget tæt på linjen, men heldigvis holdt den sig lige ude…tror jeg :-). Efter jeg tog andet sæt, slap det lidt for mig, og jeg kom ud til 3. mere flydende. Jeg brød i første game, og så smed han mere eller mindre håndklædet i ringen pga en rygskade.

Anden kamp blev spillet senere den aften, og det er udfordrende med to kampe på en dag. Det er unægteligt noget andet, end at spille en single og en double, og det skete kun en gang sidste år. Det er ikke det største problem, men det er en udfordring, som jeg ikke magtede denne gang. Jeg havde hamret en del energidrik og energi gel, og 5 minutter inden jeg gik på banen fik jeg et rimeligt heftigt blodsukker dyk, og jeg gik rystende på banen. Jeg må ærligt indrømme, jeg ikke havde anticiperet, det kunne blive aktuelt, og jeg ved, hvordan jeg skal håndtere det, men da jeg fik det lagt, var jeg bagud 0-4. Og ikke nok med det, så var det to tåbelige breaks fra 30-0. Jeg havde dog forberedt mig på, det kunne ske, så jeg håndterede det ok, og brugte resten af sættet til at spille mig ind. Han var virkeligt godt spillende. Han hamrede på alt, og havde held med det. Jeg skulle skærpe mig for at være med. Andet sæt var relativt tæt, og jeg havde mine muligheder. Jeg servede ok, og fik presset hans andenserver bedre.  Vi spillede 9 point mere i hans serv, end i min, og det viser, at jeg var med. Jeg fik det så ikke konverteret til noget, hvilket naturligvis er det vigtigste i sport. For at opsummere kort, kan jeg sige, at han spillede stærkt, havde marginalerne på sine side og jeg var ikke klinisk nok til at udnytte åbninger, jeg skabte for mig selv. Mentalt trak jeg lidt på “chimpen” (læs Dr. Steve Peters), men det forblev ved en ok version, som stabiliserede skuden nogenlunde. Det var ikke meget, der skulle til, før det havde vendt, men jeg var bare ikke god nok.

De nederlag, jeg har fået herude, er nederlag, jeg kan acceptere. Det har ikke været prængende tennis, men min udfordringer har været meget kortsigtede, og jeg synes mine modstander har spillet på et højt niveau. Der er ikke noget bemærkelsesværdigt, jeg skal hjem at arbejde på, jeg skal “bare blive bedre og skarpere”. Det er ok med mig. Der er ikke noget drastisk, der skal til. Jeg er stadig med i double, hvor jeg spiller med en belgier, Joris De Loore. Vi vandt vores første runde i går efter en tæt kamp.