Nederlag i første runde


May 23, 2018

Jeg tabte 1. runde med 2-6 4-6 til David Guez, FRA.

Jeg er ærgerlig over, hvordan jeg spillede, men samtidig meget opmuntret over, hvordan jeg håndterede en “dårlig kamp”. Det er ved at være noget tid siden, det skete, så jeg er faktisk ved meget godt mod, selvom jeg ikke fik fortsat mit gode flow fra kvalen. Jeg kender Guez fra mange år tilbage (jeg tror, jeg mødte ham første gang i 2004 eller sådan noget). Han er en speciel spiller, da han spiller, som du. Det skal forstås på den måde, at jo bedre, jeg spiller, jo bedre spiller han. Hvis jeg så spiller bedre, end han, har han svært ved at gøre noget ekstra, men til gengæld kan han hænge på langt op. På den anden side spiller han også dårligere, hvis jeg spillere “grim tennis”. Måske har i regnet ud, hvor jeg er på vej hen. Jeg gav ham for meget opmærksomhed og respekt, og havde for lidt fokus på mig selv. Jeg spillede så godt, at jeg ville ønske, jeg havde spekuleret mindre på ham og ladt ham komme op med svar til mig, i stedet for, at jeg forsøgte at lirke ham op.

De første 5 games var lange, og jeg følte, jeg var, hvor jeg gerne ville være. Jeg spillede den fornuftigt rundt, men manglede lidt længde og helt sikkert noget beslutsomhed i mine angreb. Jeg var alt for bevidst om, hvorvidt hvad jeg gjorde var rigtigt eller forkert, så jeg blev tøvende i benene og derved eksekveringen. Det er i hvert fald ikke optimalt mod en stærk kontraspiller. Jeg tabte gamet til 2-3, og jeg følte, det var fordi, jeg spillede lidt for langt bag baglinjen og manglede længde i mit spil. Så jeg gik derefter lidt tætter på baglinjen, for det var stadig meningen, jeg skulle have et offensivt element. Og så kom der pludselig en periode, hvor jeg spillede totalt ind i hans hænder, og han udnyttede det til det fulde. Han lavede ingen fejl, og jeg var fanget i ingenmandsland, og tabte alle point, føltes det som om. Det gik fra 2-2 til 2-6 0-3. Som sagt var jeg glad for, hvordan jeg håndterede situationen, og jeg forsøgte at kontrollere brændpunkterne, tempoet og finde løsninger. Det kunne have været bedre, bevares, men det går ikke fra implosion til weltstar på en kamp. Jeg besluttede mig for at blive meget tentativ og forsøge at overlade initiativet til ham, og få ham til at lave nogle fejl og få ham til at tænke lidt over det. Jeg fik stoppet blødningen, og langsomt kæmpet mig tilbage i kampen. Jeg brød, da han servede for kampen, og det virkede som om, han var ved at tabe fatningen lidt. Han lavede også nogle atypiske fejl, da jeg servede for at blive i kampen ved 4-5, men desværre nossede jeg i det, og smed partiet væk. Jeg ville så gerne have haft 5-5 og se, hvor mit momentum havde taget mig hen, men når ikke, jeg har niveauet til at komme så vidt, er det bare min egen skyld.

Som sagt en meget opløftende turneringe for mig. Jeg fik endelig et par sejre i træk, og endnu mere vigtigt var det på en måde, jeg gerne vil spille på. Det er ikke mange gange i år, jeg kan sige det. Nu spiller jeg double her med min engelske makker, Joe Salisbury, og så er det tid til at komme hjem og træne lidt. Jeg kan godt mærke, jeg ikke har fået trænet intenst nok de sidste par uger. Det er ikke let for mig at lave ekstra arbejde eller specifikke øvelser, når jeg rejser alene, og når jeg så ikke har vundet mange kampe, bliver det meget hurtigt kamp træning. Jeg har ikke tænkt så meget over det, men her de sidste par uger, kan jeg godt mærke, at jeg mangler lidt i benarbejdet og intensiteten generelt.