Main draw


November 7, 2017

Jeg vandt min kval finale med 6-3 6-7(6) 6-1 over Aaron Hiltzik, USA.

Når jeg spiller kl 10, varmer jeg op kl 9 og er færdig 9.30, hvor jeg så går i bad, sørger for, jeg har drikkervarer, taper, hvad der skal tapes, og sørger for, jeg er varm. Det tager de 30 min, og der er ikke meget tid til overs. Jeg prøver at give mig selv lidt mere tid efter opvarmningen, men når jeg spiller så tidligt, prioriterer jeg at give mig selv en halv time ekstra om morgenen. Med morgenmad og min næsten timelange mobilitetsøvelser inden tennis kl 9, foretrækker jeg, at give mig selv en halv time før i stedet. Problemet i dag var, at jeg havde glemte mine drikkevarer i bilen. I denne turnering parker vi 5 min i bil væk, fordi det ikke er tilladt at parkere på universitetet, hvor vi spiller. Derfor var det ikke lige at gå ud på parkeringspladsen og hente det. Jeg tabte 10 minutter der, og var ikke helt klar, da jeg gik på banen. Jeg følte, jeg brugte de første 4 sideskift på at samle op på det forsømte, og havde indtil da følelsen af, at jeg var bagud. Jeg var derfor en lille smule stresset og hektisk i starten af kampen. Selvom jeg kunne mærke, at jeg følte mig godt tilpas, fik jeg sjusket mit tidlige break væk. Jeg havde god fokus og lod mig ikke genere for meget af det, og stjal et break til 5-3 efter 40-0 og servede den ud.

Den lange pause efter første sæt var første gang, jeg følte jeg fik lidt ro på, og jeg fik rigtigt godt styr på sagerne. Jeg brød i første game, og spillede stærkt i egen serv. Min følelse var, at jeg totalt dominerede kampen. På trods af 0-30 ved både 3-1 og 4-2, samt ok muligheder i spillet, lykkedes det mig ikke at få dobbeltbreak. I stedet fik jeg lige pludselig tanker om, at “det er irriterende, jeg ikke fik udnyttet spil og chancer til at udbygge, og han er kun et tilfældigt break fra 5-5 nu”. Ja, ikke specielt konstruktive tanker, og med de tanker var jeg allerede ved at skabe den fortælling, der ville styre slutningen af sættet. Efter en dum beslutning ved á 15, blev jeg tight, og han fik breaket tilbage. Ved á 5 klokker jeg 6 gode returneringer, men får ikke omsat dem til point, og det var med til at bygge på den fortælling, jeg havde gang i. Jeg hang godt i, og arbejdede med ubehaget i tiebreaken. Jeg lavede en god dobbeltfejl til 3-3, og servede en fornuftig tiebreak – hvilket han også gjorde. Jeg får matchbold ved 6-5, klokker en retur, men kigger tennis og komme sent på en retur, som jeg prøver at overkompensere for med et vildt sving, der sender bolden i bunden i nettet. Jeg misser en noget stiv retur ved 6-6, og så har han sætbold. Jeg spiller serv/volley og får en let volley, men pga den fortælling, jeg har skabt, er mit håndled som støbt i beton og jeg misser den med meget. Jeg tror ærligt talt min eneste chance for at vinde det point var, hvis jeg havde vundet det direkte på serven.

Jeg er arrig efter sættet, men er relativt afklaret med, at jeg spiller bedre, og at hans comeback skyldtes scoreboard pressure (selvom, jeg var foran – bizart, ik?). Jeg var lidt vild i hovedet i starten af 3., men nåede nogenlunde at stoppe blødningen. Jeg holdt serv ved 1-1 nede 15-40, og derfra fattede jeg igen ro. Han havde 15-40 ved 3-1 igen, og da jeg holder det game, køre jeg på resten af sættet.

Rent spillemæssigt var jeg igen meget tilfreds. Jeg servede ovenikøbet lidt stærkere i dag, følte jeg. Jeg var igen farlig på returerne, og jeg kom meget til nettet. Jeg kunne se, det stressede ham, som jeg stressede ham, og jeg tog nogle vigtige point, hvor jeg pludselig tog farten ud af pointene og gav ham tid til at tænke over, hvad han skulle gøre, hvilket også er noget, jeg har arbejdet på. Jeg fik lagt nogle gode slicer, hvor jeg legede med bolden, og jeg fastholdt at svinge igennem, på trods af nogle missede vigtige point. Det er præcis sådan her, jeg vil spille.

En af grundene til, at jeg skabte den fortælling om, at jeg var bange for at tabe andet sæt var fordi kampen på mange måder mindede om min kamp mod Corrie i sidste uge. Lige pludselig slog det mig, at jeg havde samme outfit på, og begyndte også at kæde det sammen den vej! I stedet for at komme ud til 5-4 gamet med selvtillid over at have spillet så godt, tænker jeg, at jeg nok skal forberede mig på, at jeg kan tabe partiet. Det er dybt fascinerende, hvad hjernen kan konstruere. Jeg forstår godt, hvorfor min hjerne gør det, og derfor er jeg så pumped over, at jeg fik vundet kampen i 3, og derfor skabt en anden fortælling, end den fra sidste uge. Først kommer spillet, derefter kommer resultaterne, og det her resultat er et tegn for mig på, at jeg er på en god vej lige nu, og tager ved lære af mine oplevelser. Netop mine reaktioner i disse hotspots i kampene er det Christian (min mental træner) og jeg har mest fokus på i øjeblikket, og jeg kan allerede mærke forskel på den måde, jeg håndterede det på. Det er yderst glædeligt for mig!

Desværre tabte Torpe til en god tysker, så det er kun mig tilbage nu.