Jeg er her stadig


April 13, 2019

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke endnu har fundet en top balance mellem at være spiller og træner, og så ryger min hjemmeside ned i prioritet. Forhåbentlig bliver det bedre, når jeg får lidt mere styr på det.

Det er så min første post i år, og det siger sig selv, der er sket en del. Selvom jeg allerede startede med at være træner sidste år, har jeg endnu ikke været god nok til at finde en god balance. Mange gange er min prioritet at være træner til de turneringer, hvor jeg er med, og så koster det lidt på min egen tennis. Derudover må jeg også acceptere, jeg har været sygt uheldig med en masse regn, der har kostet meget i banetid. Derudover har jeg også haft færre intense/fysiske træninger, da jeg har brugt meget af tiden, jeg selv har været på banen, til double træning. Jeg lærer hele tiden mere, og blive klogere på mig selv. Jeg kan mærke, jeg har brug for noget mere kvantitet, og mere slag- og bevægelsesbaserede træninger. Jeg ved udmærket godt rent rationelt set, at det rent faktuelt ikke har den store betydning for double, og at jeg sagtens kan holde niveau uden, og sætte de slag, der skal til. Men det betyder meget for min hjerne at føle mig godt tilpas, og det betyder meget for mig, at jeg føler, jeg går ind til at slag med viden om, at jeg rammer den godt, og derfor går ind med en mere aktiv approach, i stedet for den mere tvivlende approach, jeg kan mærke, jeg har, når jeg ikke spiller nok selv. Kort fortalt, føler jeg mig bedre tilpas med mig selv og min kommende indsats, når jeg føler, jeg er godt spillet ind.

Jeg føler derfor ikke rigtigt, jeg er kommet igang med året endnu. Jeg har spillet et par gode kampe her og der, men generelt set, føler jeg, jeg har opereret på et meget middelmådigt niveau. Jeg er udmærket godt klar over den udfordring, det ville være for mig at skifte så radikal tilværelse, og jeg har forståelse for min situation. I starten af året var jeg simpelthen for opsat på at blive bedre på standard “double ting”. Det gjorde, at jeg tabte mig selv, og det der gjorde mig god til double, en smule. Derudover smed jeg mig også ud på dybt vand ved at tage på det sydamerikanske swing. Både fordi jeg gerne ville opleve det, da jeg aldrig tidligere havde spillet i Sydamerika, men også fordi jeg vidste, det kunne være en god investering for mig i forhold til udvikling. Og resultaterne var heller ikke forrygende med 3 skuffende nederlag og 1 nederlag til et bedre hold. Men jeg begynder nu at mærke effekten af turen.

Det er meget banale ting, som jeg ikke helt havde på plads, da min tid på gruset de sidste par år har været minimal (og halv jammerlig). Så de vigtigste ting, jeg har arbejdet på, er min placering på banen, når jeg er på baglinjen. Jeg havde tendens til at være for tæt på baglinjen, og derfor alt for let kunne blive skubbet ud af position. Den vigtigste ting, jeg har arbejdet på, er hvordan jeg skal bruge min serv, og hvor meget serv/volley, jeg skal spille. Jeg har som udgangspunkt altid spillet serv/volley, men må erkende, at tiderne har ændret så meget, at jeg må variere det lidt mere. Specielt på mine andenserver, jeg har haft store problemer med, og også når jeg har makkere, der måske ikke er så komfortable ved nettet. Jeg følte simpelthen ikke, jeg kunne serve en serv med relevans. Den var så blød og upræcis. Jeg havde svært ved at finde balancen mellem kick og fart, og mim teknik føltes helt off. Det begynder så småt at ligne lidt nu. Mit netspil er hullet som en schweizerost i øjeblikket. Jeg føler at min hjerne er lidt tentativ, og det sætter sig så i fødderne. Så jeg er langsom og oprejst ved nettet. Det var helt klart noget, jeg bed ekstra mærke i denne uge, og noget, jeg skal lægge meget fokus på i de kommende uger. Derudover er jeg også bare langsom og tung i vendingerne.

Den største udfordring for mig har dog været mit returspil. Jeg har altid følt mit returspil har været en af mine styrker, og det er da også en af de fortællinger, de andre spiller har om mig. Men jeg har simpelthen ikke været i stand til at føle mig rolig med, hvordan jeg har returneret endnu. Jeg har naturligvis haft kampe, hvor jeg har returneret godt, men det har føltes som undtagelser. Jeg ved ikke, om den her ide om, at jeg er en “god returnerer” har skabt en situation, hvor jeg forsøger at lave gode returneringer hele tiden, i stedet for at lave rigtige returneringer og så tage udfaldet derefter. For jeg kan mærke, jeg er besynderligt bevidst om, hvad jeg gør, når jeg returnerer, og det er ofte et tegn på, at jeg ikke har fred med min proces. Desuden er min manglende fysik også med til at spille en rolle, da jeg ikke sætter ordentligt af eller er fleksibel nok i returerne. Og så er folk også bare virkelig gode til at serve samt at dække nettet og hjælpe serveren. Det er de meget bedre til på ATP niveau, end challenger niveau, hvilket naturligvis ikke er den største overraskelse nogensinde. Jeg føler, jeg langsomt er ved at finde en vej at arbejde med, og denne uge var klart bedre. Jeg mangler stadig følelsen af, jeg kan slå penetrerende returer og slå gode returer på gode server, men jeg føler nu, jeg tager fint vare på de server, jeg skal tage vare på. Det var ikke tilfældet i Sydamerika.

Jeg vil ikke komme for meget ind på det her, da det ikke kun involverer mig, men jeg kan også mærke, det var meget godt min brasilianske makker, Marcelo, valgte at finde en anden makker, selvom vi egentlig havde aftalt at spille til og med French Open. Vi spillede godt, når vi ramte den godt. Ramte vi den ikke godt, eller blev det tæt, havde vi ikke så meget i vores samarbejde. Han ville til venstre, jeg ville til højre. Ikke noget rigtigt eller forkert i det, men det er klart, det er problematisk, når vi ikke ser ens på de beslutninger, der kommer i løbet af en kamp – specielt med afgørende bold ved a 40 og super tiebreak. Det går så hurtigt og der er så mange vigtige point. Vi fik nogle gode sejre sammen, men også nogle meget skuffende nederlag, og det er bare tid til at se fremad nu. Jeg spillede her i Marrakesh med Matwe Middelkoop, og følte at det var lettere for mig at spille mig ud. Min næste turnering bliver ATP i Budapest med Robin Haase.

På baggrund af, hvad jeg har fortalt om indtil nu, var Marrakesh en god uge. Bed luck med regn og et styrt på banen holdt mig fra at træne meget i sidste uge, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men jeg fandt godt spil og fik skabt en god følelse. Vi fik en god sejr i første runde, en lidt heldig comeback sejr i anden og en del point at tage med hjem. I finalen var de andre bedre, selvom vi havde chancer – bl. a. sætbold i 2. Rent spillemæssigt er jeg mest glad for, hvordan jeg har servet og ramt bolden fra baglinjen. Jeg har ikke haft følelsen af “godt træf” i andet end korte perioder i år. Så det var ærligt talt ikke realistisk at jeg kunne spille bedre, selvom jeg efter finalen sad med en følelse af, jeg ikke helt nåede, hvor jeg gerne ville være, selvom jeg spillede en fin kamp. Jeg må acceptere, jeg er hvor jeg er, og at føle, jeg burde være bedre, hjælper mig ikke. Det er bare at tage fat på det og sørge for, jeg får arbejdet mig op, hvor jeg gerne vil være igen.