I kvalfinalen i Vegas


October 16, 2017

Jeg vandt min 2. runde kval med 6-7(9) 6-2 6-3 over Trevor Johnson, USA. Efter i går føles det skønt at kunne evaluere en kamp uden at fokusere specielt meget på det store billede, men derimod på de enkelte episoder i kampen. Jeg har naturligvis altid øje på det store billede, men når jeg spiller, som i dag, ved jeg, jeg er på rette spor og kan fokusere på detaljerne om, hvordan jeg følger sporet i stedet for hvordan jeg finder tilbage på det.

Jeg var meget imponeret af hans serv. Han mestrede alle slags server, brugte boksen effektivt og specielt hans kickserv voldte mig problemer. Han havde en god forhånd – specielt, når han havde tid til at styre med den. Hans baghånd derimod var en svaghed. Jeg kunne hurtigt se, han havde nogle udfordringer med den rent teknisk. Min plan var at pumpe hans baghånd indtil han spillede kort, hvor jeg så kunne bruge min kreativitet til at angribe ham, og teste hans forsvar. Jeg forventede, at han ville invitere presset med den. Problemet var, at jeg havde så svært ved at komme ind og få tag på hans serv, at jeg fik alt for meget fokus på hans baghånd, og ikke havde nok fokus min side af nettet. Det er ofte sådan, jeg taber min skarphed på returen, og jeg plejer at sige til mine partnere i double, at de ikke skal sige, hvor jeg skal returnere hen (hvilket er relativt standard ellers). Jeg er farligst, når jeg returnerer instinktivt, og fokuserer på min forberedelse til returen og på at reagere uden at vide, hvad der kommer til at ske. Når jeg, som i dag, tænker for meget på, hvad der skal ske med udfaldet af min retur og dermed fokuserer mere på hans side af nettet, får jeg ikke det samme punch og frihed i returen. Det samme er tilfældet fra baglinjen, og så får jeg ikke nok intentioner i mine slag. De fleste har lettere ved at slå til bolden, hvis ikke de bliver pressede.

Jeg spillede meget mere effektivt i min egen serv, end i går Jeg var ikke forkrampet og forcerede mig tidligt til at serve andenserver igennem banen i stedet for kun at serve den sikre kick for ikke at lave dobbeltfejl. Hans baghåndsretur var sårbar, så jeg servede overvejende der. Paradoksalt nok var kickserven mere effektiv mod ham, end den slicede serv igennem banen. Så jeg skulle holde mig fast i, at det var rigtigt at serve kick og ikke serve slice bare for at serve slice og bevise et eller andet. Jeg fokuserede på at føre slagene igennem, så jeg kunne holde baglinjen lidt lettere og være farligere, end i går.

Første sæt gik med serv hele vejen. Jeg havde to games, med muligheder – et med en halv åbning, og et med 3 breakbolde. Han reddede breakbolde med en kombination af godt spil, og den slags retur, jeg beskrev ovenfor. Han havde en sætbold ved 5-6, hvor jeg lidt tosset sjusker 3 point væk fra 40-15. I tiebreaken blev jeg ramt af scoreboard nervøsitet. Det vil sige, at jeg reagerede på, at det var tæt. Jeg forsøgte at give ham så mange baghænder, som muligt og holde fejlene nede. Desværre var det en nervøs version af det, og han tog vare på chancen og spillede mere modigt, end jeg gjorde. Jeg fightede virkelig godt og reddede 5 sætbolde i tiebreaken, inden jeg tabte den. Ved 9-9 trak jeg mig på en kort forhånd og skiftede mening i sidste øjeblik, og missede den i nettet. Bortset fra det, var det ham, der tog initiativet, og det var helt fair, han vandt sættet.

I første game fik han sat nogle returer, og jeg var ikke foreberedt godt nok på det, så han brød med det samme. Da han kom foran med 2-0 0-30 i andet så det ud som om, det var på vej til at gå hurtigt hans vej. Jeg var dog stærk mentalt fik stærkt holdt til 1-2, hvor der var boldskift. Boldene bliver skaldede og mere livlige jo mere slidte de blev, og om det var det, der var den største årsag, ved jeg ikke, men jeg fik klokket nogle returer, og så var jeg tilbage. Det lykkedes mig i dette game at få ro i min bevægelse og stolet på mine reaktioner. Jeg kunne mærke, jeg fik mere frihed i returerne og langsom bredte det sig til resten og spillet, og pludselig var det en anden kamp. Jeg fik stresset ham med mine returerer – både ved at returnere hurtigt igennem banen, men også ved at slå nogle vindere til hans forhåndshjørne. Derfra følte jeg, jeg var, hvor jeg ville være, og jeg var i stand til at udtrykke mig med et spil, jeg gerne vil spille. Han havde 0-40 ved 4-2 i 2. og yderligere 3 breakbolde ved 4-2 i 3., men jeg var tough og holdt ved. Jeg følte mig meget bedre gearet til at redde breakbolde i dag, fordi jeg kunne mærke, jeg var i stand til at lave aktioner, der gav mig selvtillid. Der var større chance for, jeg havde vundet 3. 6-1, end at han kom tættere, og han havde nogle imponerende holds.

Den her kamp er et stærkt eksempel på, hvorfor jeg reagerer så kraftigt på at spille med trukket håndbremse. Jeg har trukket håndbremse i første sæt, og det bliver et tæt sæt, som han ganske fortjent vinder. Da jeg så får sluppet håndbremsen, bliver det nærmest spil til et mål, og cifrene bliver også relativt overlegne. Nu er det ikke let at slippe håndbremsen, for så havde jeg naturligvis gjort det hele tiden, så jeg har ikke den slags forventninger. Jeg er bare glad for, jeg fik den sluppet i dag. Og derfor var jeg også glad, da jeg vandt, og ikke lettet! 🙂

I morgen møder jeg tyske Jan Choinski i kvalfinalen, og jeg spiller også double med britiske Liam Broady mod ha, jeg slog i dag, og hans makker.