I kvalfinalen


December 31, 2017

Jeg vandt min anden runde kval med 6-4 7-6(4) over Nino Serdarusic, CRO.

I dag var en sådan kamp, jeg ville ønske, jeg havde flere af i repetoiret. En fuldstændig uspektakulær men solid sejr. Jeg lavede intet udsædvanligt, men jeg tog af mig virkelig godt af standard tingene. Jeg var fattet og koncentrerede mig fint. Jeg spillede godt i egen serv – jeg mixede serverne godt op, og kom frem på de rigtige bolde. Han var med i to games, hvor jeg nossede lidt i det, men ellers følte jeg mig i kontrol. Jege følte egentlig også jeg havde godt styr på ham fra baglinjen. Han havde store sving, men var ikke så hurtig, og jeg var god til ikke at give ham for mange muligheder til at slå sine hårde grundslag, og jeg fik ham ofte i yder positioner, hvor jeg kunne følge op ved nettet. Jeg havde dog problemer med at få fat i hans serv, som var aldeles glimrende. Han havde godt smæld på førsteserverne og mixede andenserverne godt op, så jeg fik ikke mange muligheder. Det ene game, jeg fik en mulighed, tog jeg den også. Vi fulgtes godt ad i andet sæt, men jeg udnyttede to missede førsteserver til at få en god start, og det var som om, han ikke rigtigt troede på det derefter. En meget god sejr, og der er ikke så meget andet at rapportere :-).

Så er der kun tilbage for mig at ønske godt nytår! Jeg håber, I alle kommer godt ind i det nye år!