I hovedturneringen


August 6, 2018

Jeg vandt min kvalfinale med 6-2 7-6(5) over Albano Olivetti, FRA.

Det bliver en hurtig update i dag. Jeg spillede endnu en glimrende kamp. Jeg kom fantastisk godt fra starten og spillede ham ud af banen i første sæt. Jeg fik fat i hans meget stærke serv og var rigtigt godt på anden boldene i egen serv, for min serv i sig selv var ikke noget at skrive hjem om. Fra andet sæt af, begyndte at serve bedre og spille mere aggressivt. Jeg var lidt i problemer i et servegame, men fik raget kastanierne ud af ilden. Jeg spillede en solid tiebreak med smarte server, og fik mini breaket til 5-4, som jeg dog mistede med det samme pga en tight forhånd. Det peppede mig lidt op, og jeg sluttede suverænt af med et es og en returvinder. Jeg havde besluttet at angribe de andenserver, jeg ville få i tiebreaken, og det var den første mulighed, så den håndterede jeg top! Endnu en kamp, der bragte glæden og følelsen om habil tennis frem i mig!