Fremgang, men endnu en under medium uge


March 7, 2018

Jeg tabte min første runde med 4-6 6-4 3-6 til Jared Hiltzik, USA.

Men først lad mig gå igennem kvalfinalen, som jeg vandt med 3-6 6-3 6-4 over Ricardo Rodriguez, VEN. Det var noget af et virvar af en kamp. Vi spillede kl 9.30 om morgenen, og jeg formåede at gå i seng uden at sætte min alarm, så jeg sov over mig med to timer! Helt vanvittigt. Men fordi, jeg ikke havde sat min alarm, havde jeg heller ikke sat den på lydløs, så jeg vågnede kl 8, da en besked tikkede ind. Det var heldigt, jeg overhovedet vågnede der, idet jeg let kunne have sovet igennem min kamp. Jeg nåede derfor ikke det meste af min morgen rutine, og da jeg gik på banen, var jeg pænt rundt på gulvet og gnaven. Det føltes mærkeligt i kroppen, efter adrenalinchokket fra at vågne så sent var faldet ned. Jeg ramte egentlig bolden ok, men det hang overhovedet ikke sammen. Jeg forsøgte også at sætte et højt tempo og startede som torden og lynild, men mine slag sad overalt – hjørnerne, midten af banen, hegnet, bunden af nettet. Jeg fik en masse muligheder alligevel, men det lykkedes mig ikke at tage nogle af dem, og jeg kom bagud 0-4, før jeg kom på tavlen. Derfra begyndte jeg at gasse lidt ned. Jeg servede mere procent, forsøgte at gøre duellerne længere, og pumpe hans baghånd. Det var meget bedre, og jeg begyndte at mærke, at jeg fik mere kontrol. Jeg havde haft fint fat i hans serv fra starten, og fik nu bedre fat i egen serv. Jeg skulle lige ned med break i 2., men jeg fik det hurtigt tilbage og var bedre derfra. Min største udfordring var en gammel kending. Jeg hang godt fast og sled for det, men hver gang, jeg kom foran med break, udnyttede jeg forspringet til at slappe af, og derved lukke ham ind i kampen igen. Dette skete både i 2. og 3. I 3. nåede jeg at komme ned med 2-3 0-30, hvor jeg hev et decideret wonderslag op af hatten, og yderligere spillede nogle stærke point til at redde breakbolde. Det fik mig tilbage på en mere tough mental vej, og jeg fik servet kampen ud.

Det var ikke en kvaliteteskamp, selvom der spillet ok tennis til tider. Vi servede begge ineffektivt, hvilket de sammenlagt 34 breakbolde på en hurtig hardcourt vidner om. På trods af det, havde det god effekt for mig. det at gå ned i ambitionsniveau var godt for mig. Jeg indså, at jeg havde været alt for vild for at få ting til at ske i de sidste par kampe, og at jeg ikke forsøgte at spille mig frem til situationer, som ikke rigtigt var der samt at stille ekstremt høje og nødvendige krav til min tennis. Desuden er den vej en meget hurtigere vej til mental ustabilitet, da alt bliver et hektisk virvar. For jeg spillede stadig hurtigt nok og kom frem til nettet. Så jeg havde helt klart noget at tage med videre.

Jeg tog det med mig til min første runde kamp, og jeg er glad for, hvilken balance, jeg havde, og hvad jeg forsøgte at gøre. Jeg havde en mental balance, som jeg gerne vil have, og føler helt sikkert, jeg tog et skridt i den rigtige retning. Niveauet var dog tyndt. Jeg var helt til grin i returgamet. Jeg vandt knap nok et point – bogstaveligt talt.  Han havde en virkelig god førsteserv, men hans andenserv lå på en måde, som jeg umiddelbart ville tro, jeg kunne straffe. Det lykkedes mig ikke i går, og jeg havde ingen effektivitet overhovedet. Jeg fik lige geilet noget adrenalin op til at stjæle et break ved 4-5 i 2. (jeg vandt kun 6 point i hans serv i 2. og breakede en gang). Jeg havde en breakbold til 5-5 i første, som jeg klokkede i totalt. I 3 sæt servede han fantastisk, må jeg sige. Det var bare too good.

I egen serv var jeg faktisk meget godt kørende. Jeg servede ok, og havde god balance. Jeg tog gode beslutninger og havde god balance. Desværre fik jeg spillet 3 pis partier, hvor jeg gav ham sygt billige point. Jeg var i dag ikke i stand til at vinde nogle games, hvor han havde breakbold. Jeg begyndte at serve virkelig godt i 2. sæt og vandt mange af mine point direkte på serven. Da adrenalinen lagde sig lidt efter 2. sæt, og jeg missede nogle server i starten af 3., fik jeg ikke fundet min gode balance. Jeg kom ind i en rytme, hvor jeg nærmest forventede at vinde direkte på serven, og fik ikke forberedt mig nok på de efterfølgende slag. Der er ingen tvivl om, at han var mere stabil over kampen, og var den bedre spiller. Som det ofte er, så blev kampen afgjort fra min ketcher – vindere eller fejl. Det kan være mentalt udfordrende, når det ikke fungerer, men jeg er ganske glad for denne kamp. Det var et “godt nederlag”. Der var ikke noget ekstraordinært dårligt eller bekymringsværdigt. Nogle gange er niveauet bare ikke godt nok, og det er normalt.

I double fik vi endnu et jammer nederlag til det samme par, som i sidste uge. Vi havde muligheder, men tog dem ikke. Det var to meget tamme uger i double :-).

Jeg skrev et tweet i sidste uge om, hvad der går igennem hovedet på folk, der ønsker død ved kræft til spillere, der taber en tenniskamp. Jeg ved naturligvis, at det er sure bettere, der har tabt penge, og er hidsige, men at gå så langt til at ønske død ved kræft, forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvad de håber at opnå, eller føler, at de får noget af arrigskaben ud efterfølgende. Jeg kunne godt tænke mig at, havd de rent faktisk tænker i situationen, hvor de beslutter sig for at sende så vild en hade besked. Jeg vedlægger et billede, så i kan se, hvad slags besked, jeg snakker om. Den her er efter min kvalfinale – som jeg vandt. Og instagram siger, at den ikke bryder nogle af deres regler om opførsel, hvortil jeg kun kan konkludere, at du mere eller mindre kan skrive, hvad du vil til hvem du vil.