Forbedring og ny kvart


December 6, 2017

Jeg vandt min anden runde med 7-5 4-6 6-2 over Zsombor Piros, HUN.

Det var en meget besynderlig kamp, der svingede utroligt meget. Den gik fra 0-0 til 1-5 til 7-5 4-1 og dobbeltbreak til 7-5 4-6 til 7-5 4-6 6-2. Jeg er egentlig fint tilpas med, hvordan jeg spillede igennem hele kampen, og det var meget pudsigt, det gik, som det gjorde. Jeg kunne fra starten mærke, at mine ben og træf var meget bedre i dag, end i går. Bolden kom godt ud af ketcheren, og jeg fik cuttet vinklerne godt. Det føltes bestemt ikke som en fair 1-5. Jeg gjorde de rigtige ting, og byggede spillet fint op, men jeg missede med meget lidt, eller han gættede til den rigtige side, og kom op med nogle gode passerslag. Han servede også relativt effektivt, og trak nogle returfejl ud af mig. Han lavede nogle pudsige forhænder i starten, og det fik mig til at tro, at jeg skulle pumpe den side lidt, og jeg tror, det var en fejl. Der var ikke noget i vejen med at presse ham derud, men jeg skulle nok have bygget spillet lidt bedre op, inden jeg gik derud. Fra 1-5 fandt jeg en bedre balance, og vigtigst var, at jeg begyndte at klokke nogle returer. Det hjalp mig til at stresse ham og få nogle bedre oplæg, jeg kunne angribe på. Jeg reddede et par sætbolde (specielt en vil han nok tænke lidt over bagefter – en forholdvis let volley), og han lavede et par dobbeltfejl til 4-5. Det var som om, han ikke rigtigt havde en gameplan på det tidspunkt og samtidig med, at jeg styrede spillet, fik jeg også nogle lette fejl. Ved 6-5 fik jeg nye bold, og det gav mig lidt ekstra punch i mine angreb, og indtil 4-1 i andet var det spil til et mål.

Jeg brød til 4-1 på to netrullere i træk, og det kombineret med, at jeg slog mange vindere, fik ham til at tabe sutten lidt. Han begyndte at skabe sig lidt – et klassisk tegn på det er at begynde at snakke engelsk, så han kan lade alle forstå, hvor uretfærdigt livet er for ham. Det havde også den effekt, at jeg lod ham ind i mit hoved. Jeg blev irriteret på ham, da han i det hele taget havde la la gamesmanship. Jeg tænkte, at jeg nu skulle vise ham, og ville trykke ham helt ned i sækken. Og derved tabte jeg nuet. Samtidig brugte han sin frustration til at spille frit, og han begyndte at give den mere gas og lave færre fejl. Jeg blev stresset over dette, og begyndte at tænke på at få partiet afsluttet i stedet for at fortsætte med fokus på min tennis – læs spillede håbe tennis. Han vandt et langt game, og så begyndte jeg at blive nervøs. Jeg trak mig i slagene og serverne, og kunne ikke se meget længere frem, end et slag af gangen. Han begyndte at lugte blod, og endnu et langt game ved 4-3 gjorde ondt, og sendte momentum mere og mere på hans side. Jeg trak mig i mine angreb, og gav ham mulighed for at styre med sin forhånd. Et lidt uheldigt break til 4-6 og så var det 3. sæt.

En pudsigt lidt høne og æg situation fandt sted her. Fordi jeg har oplevet præcis den her situation så mange gange de sidste par turneringer, stressede det mig overhovedet ikke. Jeg var helt rolig, og vidste at jeg spillede godt nok til at finde tilbage på sporet. På den anden sige, kan man diskutere, om årsagen til, at jeg overhovedet smed sættet netop var fordi, jeg har oplevet det så meget. Jeg vælger at se den positive side, og jeg håndterede siturationen virkelig godt. Han virkede som om, det at være bagud var hans brændstof, og da det var 0-0 i 3. nulstillede momentum, og spillet kom tilbage til, hvordan det var indtil 4-1. Jeg angreb godt, og han lavede de fejl, han ikke havde lavet de sidste 5 games. Jeg gav mig selv den samme føring, og naturligvis fik jeg nogle af de samme tanker. Jeg kunne mærke, jeg begyndte at blive tight igen. Modsat andet sæt, hvor jeg lod nervøsiteten kontrollere mig, kontrollerede jeg nervøsiteten. Jeg sørgede for at tage mig god tid til at forberede pointene, og sørge for, jeg havde en plan, der var lidt mere sofistikeret, end bare at håbe, jeg slog en serve vinder. Jeg begyndte med held at spille mere serv/volley, og bruge min baghånd op langs linjen meget mere. Lige netop det slag er ofte en indikator for, hvor komfortabel, jeg føler mig, og i denne situation var jeg i stand til at gøre den komfortabel. Desuden var jeg mere konsekvent i mine angreb. Jeg angreb meget tilbage i hans forhånd, efter jeg havde presset ham derud, i slutningen af 2, for at udnytte sidevinde, og det var han god til at haåndtere. Jeg synes ikke, han havde så meget krop bag sine slag, og jeg begyndte at angribe det åbne hjørne mere, for at få ham til at passere i løb, og det var lige i øjet. Han var ikke på samme måde i stand til at få kroppen bag bolden, og jeg vandt mange point på det. Han havde et sidste træk i ærmet ved at tage en skadespause ved 5-2, og naturligvis startede jeg det næste parti med en dobbeltfejl haha! Derefter var der dog ingen slinger i valsen.

Jeg er meget glad for, at jeg i dag spillede, som jeg gjorde i sidste uge, for det er sådan jeg er farlig. I de perioder, det virkelig lykkes for mig, er der ikke meget modstanderen kan gøre, og de får ikke meget rytme. Desuden er jeg meget tilfreds med min mentalitet og attitude. Jeg føler, jeg tager mange flere handlinger fra en position af styrke. Jeg er i stand til at hæve gassen lidt, hvis jeg begynder at falde lidt i kadence, og det er meget vigtigt for mig. Vigtigst af alt er, at jeg spiller tennis, som jeg vil det. Så er alle de ting, der kommer deraf, meget lettere at håndtere!