Davis Cup mod Egypten


April 10, 2018

Vi endte, som de fleste nok ved, med at tabe 0-3 til Egypten. Vi vidste godt, vi var oppe imod en tough opgave, da Egypten er et stærkt mandskab og vi havde mange afbud. Men 0-3 er stadig et ekstremt resultat. Jeg tror, det er den Davis Cup kamp, hvor der er færrest ting, der er gået vores vej. Vi har været rigtigt gode til at vinde de jævne kampe, og holdt de pudsige nederlag til et per kamp, men den her gang var vi ikke i stand til at få noget til at køre vores vej. Det var super ærgerligt, for vi havde mulighederne for at vinde kampen i en meget flot kulisse.

Det stod relativt klar fra starten af, at vores bedste chance var mine kampe. Jeg var en smule bekymret over min form i løbet af ugen, da jeg havde bakset med noget maveinfluenza ugen inden, og ikke følte, jeg havde helt styr på mine slag. Jeg forsøgte at holde min fokus på en rationel approach og ikke overgive mig til mine følelser. Jeg ved trods alt af erfaring, hvordan jeg normalt får mig mest klar til weedenden. Det var vigtigt for mig ikke at stresse og begynde at overtræne og gøre problemet større, end det var, selvom jeg hang i starten af ugen. Nogle gange er det vigtigt at erkende, at jeg er et sted, og der er ikke så meget at gøre ved det, selvom jeg gerne havde været et andet sted. Tingene tager den tid, de tager, og jeg kan ikke speede processen op, bare fordi jeg er anspændt over, at jeg ikke er, hvor jeg gerne vil være. Jeg skulle også gerne være klar til den mentale og fysiske udfordring, det er evt at skulle spille 3 kampe på en weekend. Jeg er virkelig glad for, hvordan jeg tilrettelagde træningen, og da det så blev lørdag, følte jeg mig mere klar, end jeg havde håbet.

Jeg rørte mig relativt frit og fik forceret nervøsiteten ud af kroppen ved at være aktiv i fødderne og søge det offensive spil og overgive mig til min risikable stil. Jeg fik sat mig på kampen og spillet, som jeg gerne ville. Jeg synes, han var tough i siderne og udnyttede sin forhånd godt, når han havde tid, men under pres kunne jeg forcere fejl fra hans forhånd, og det havde jeg held med i 1,5 sæt. Især på serverne fik jeg en del frie point der. Jeg var også i stand til at få min variation i spil fra starten af, og jeg var, som  jeg gerne ville være. Efter at have haft lidt udfordringer med at time hans serv, begyndte jeg at få bedre fat i slutningen af første, og det tog jeg med mig til andet. Jeg brød til 5-3 og servede med lidt problemer sættet ud til 6-3.

Fra starten af 2. var jeg på hans serv fra starten af, men fik først konverteret til brud til 3-2. Derefter kom det afgørende parti i kampen, som jeg ser det. For det første var det første gang, han slog en rigtig god kontra forhånd (til 15-30), og det var som om, han fandt lidt mere confidence på det slag derfra. Desuden havde jeg en gamebold, hvor jeg servede en dobbeltfejl, og i stedet fik han breaket tilbage. Det var begyndelsen på det lavineskred i momentum, der langsomt begyndte at falde hans vej. Jeg havde 0-40 i næste servegame, og specielt et meget langt point til 30-40 trak tænder ud og gav ham endnu mere pondus. Han begyndte at dominere baglinjen bedre og bedre, og var utroligt god til at holde presset, når han havde overtaget. Han søgte sin forhånd meget og spillede den godt rundt. Jeg var ikke i stand til at spille nok hurtige kontraslag, og han kunne diktere. Jeg havde igen gamebolde til 4-4 og breakbolde til 4-5, men jeg evnede ikke at konvertere.

Han fik et tidligt break i 3., og jeg var på jagt resten af sættet. Han fortsatte sin gode stil, og jeg var ikke i stand til at stå godt nok i mod, eller vende spillet. Jeg komme ikke ligeså meget frem, som jeg havde gjort i den først halvdel af kampen, og mine andenserver havde ikke længere den samme effekt, mens jeg faldt i førsteservsprocent. Jeg fik stoppet blødningen og hold mig inde i sættet, og ved 4-5 fandt jeg pludselig lidt overtag igen. Jeg synes, han trak sig lidt i sine slag, og det virkede som om, han ikke satte samme fart i boldene, så jeg besluttede at tage en mere tålmodig approach og lirke ham op med variation for så at slå til, når han lagde den kort. Det slap jeg godt afsted med, og 3 gange lagde jeg skarpe slicer, der åbnede pointene for mig. Jeg servede til 6-5, og følte der at jeg havde momentum. Jeg gjorde dog ikke nok for at holde det, og han fik et alt for let game til 6-6. I tiebreaken besluttede jeg mig for samme approach, som jeg gav mig breaket til 5-5. Jeg bragte mig i gode point, men havde ikke kvaliteten til at at udnytte situationerne. Enten ventede jeg lidt for længe, eller også holdt jeg ikke kvaliteten i mine slag. Specielt pointet ved 5-5, der sluttede med en slice midt i nettet, sidder i hukommelsen. Hans wonder forhånds vinder ved 6-6 var vel en meget god illustration af, at han opsøgte det mere, og på den baggrund var det fair nok, at han endte med at vinde til sidst.

Christoffer Kønigsfeldt spillede en meget fin 2. single, men med så lidt tid på banen, og specielt manglen på tid på banen med spillere af international kvalitet, er det svært at forvente så meget mere. Egypteren havde mere i posen, og havde overtaget. Christoffer gjorde det tæt, og gav sig selv chancen. Han spillede det, han kunne, og forsøgte at gøre det svært for egypteren. Det havde været sjovt at se, hvordan egypteren havde reageret, hvis det lige pludselig blev tæt.

Doublen var en meget fesen måde at tabe på. Fesen, fordi det ikke var sådan, vi skulle have tabt kampen. Det er ok at tabe, når vi bliver udspillet, men i det her tilfælde, må vi se indad og acceptere, at vi ikke var gode n0k til at vinde en kamp, hvor vi var spillemæssigt og scoreboard mæssigt overlegne. 6-4 5-3 40-30 var på ingen måde en forkert illustration af, hvordan kampen havde forløbet, og hvordan det kunne sive ud af hænderne på os, er meget svært at forstå. Den mest åbenlyse forklaring er, at vi ikke fulgte kampen til dørs og allerede var i omklædningsrummet, inden kampen var færdig. Jeg havde allerede min single 30 min senere i tankerne. Da vi smed 2. sæt var vi ikke i stand til at smide skuffelsen, og vi spillede hele 3. sæt med skuffelsen fra 2. sæt i bagagen. Egypterne derimod udnyttede maksimalt, at de havde fået en ny chance og spillede stærkere og stærkere med momentum og positiv attitude. Vi kom tidligt ned med break, og fik aldrig gang i et modangreb i returgamesne. Et meget uforståelig og skuffende nederlag, men desværre hører de også med til en karriere. Det er det første rigtigt skuffende nederlag, Thomas og jeg har haft i Davis Cup. Shit happens.

Den døde kamp blev spillet af en ny rekordholder i Holger. Hvis man ikke vidste, hvad jeg mente med exceptionelt talent i min seneste artikel, bør det stå klart for alle, der så den kamp. Resultatet skal man ikke lægge så meget i, da modstanderens engagement var begrænset. Men hvis man holdt øjnene på Holgers side af nettet, kunne man se modenhed, selvtillid, niveau og attitude, der simpelthen er next level. Det var en fornøjelse at være vidne til, og jeg glæder mig til at se, om Holger kan holde samme attitude de næste par år, for lige nu er det pisse fedt at opleve. Suverænt arbejdet, Holger!