Cary


September 10, 2018

Jeg tabte første runde kval med 2-6 6-7(3) til Evan Song, USA.

Ah, det var en ærgerlig kamp for mig. Jeg følte mig efter en god uges forberedelse og markant forbedret træf og benarbejde, at jeg havde mere i mig, end jeg havde. Alle attributter føltes finpolerede og jeg følte mig ok tilpas med de meget høje temperaturer og luftfugtighed. Det rakte dog desværre kun til en kamp.

Jeg kom tyndt fra start, og gav to breaks op med det samme. Jeg lavede mange fejl fra forhåndssiden og spillede på meget små marginer, og det var ikke lige forholdene til det. Jeg fattede roen, og lavede gode justeringer, og spillede bedre. Vi havde nogle tætte partier, der ligeså godt kunne have gået min vej. Men spillet var på rette vej. Så slog det mig, at jeg havde spillet ham for meget på hans baghånd, der var langt stærkere, end hans forhånd. Duellerne havde været korte, og han havde aggressivt søgt forhånden og havde en del svirp, så jeg læste det forkert. Jeg fik igen bedre styr på det, og selvom jeg ikke fik omdannet det på scoreboardet, havde jeg en god fornemmelse, inden andet sæt.

Jeg kom godt fra start, havde en mere klar plan og fik forceret bedre situationer og fejl ud af ham. Han lavede en del fejl, og jeg fik spillet mig op, som jeg gerne ville det, og fik også omdannet det til et break. Gamet, hvor jeg servede ved 2-0, var et nøglegame. Det varede nok 15 minutter, og der var naturligvis en masse game og breakbolde. Det blev toughere og toughere at holde på pga varmen, og jeg magtede ikke at at få lukket partiet. I stedet breakede han tilbage, og så smeltede min hjerne. Anstrengelsen af at spille det lange game i varmen var for meget til, jeg kunne håndtere, og jeg kørte på laveste blus de næste 6 games. Jeg gav et break op, og han kom foran med 3-5. Der begyndte det at føles som om, jeg var faldet lidt i temperatur igen, og jeg kunne lidt mere.

Jeg brød tilbage til 5-5 efter et godt game fra mig og et game, hvor han viste svaghedstegn også. Det gav mig blod på tanden, og jeg kom foran 6-5, og følte, jeg havde fat i ham. Jeg havde overtaget i duellerne, og følte jeg var på vej i 3. sæt. Jeg kæmpede med mig selv for at følge sættet til døren og gøre det rigtige, men jeg magtede ikke at presse den over målstregen. Jeg slappede list af og nød at være ovenpå igen og kunne undgå ubehaget i at det var varmt og jeg var bagud i stedet for at udnytte muligheden til at lukke posen. Jeg havde en del sætbolde, men var ikke skarp nok, og en af dem var en 9 ud af 10er, og den her gang var det den ene gang, jeg tabte den. Jeg var heller ikke i stand til at presse mig igennem tiebreaken, og så tabte jeg de tætte point, og dermed kampen.

Møg ærgerligt, for den kamp var der til at blive vundet. Den var dog god at få, for jeg måtte sande, at jeg havde nogle udfordringer med at spille mig ud og få gang i de ting, der skal gøre en forskel for mig, og at det er noget, jeg har bikset med længere tid. For hvis jeg rammer den godt, men stadig ikke får det op på et niveau, jeg føler mine kvaliteter, kan bringe mig på, er det noget, jeg ikke gør rigtigt, og det ser jeg frem til at udforske, inden næste turnering. I mellemtiden spiller jeg double her. Jeg spiller igen med Matsui, og vi starter i morgen.