2019


January 1, 2019

Ja, jeg har været længe væk, men nu er jeg tilbage. Jeg vil ikke sige med regelmæssighed, for så åbner jeg bare op for muligheden for at skuffe mig selv, men jeg håber på det!

Godt nytår! Ja, 2018 er omme, og det er tid til en ny sæson. Det kommer til at blive en del anderledes sæson, da tennis organisationerne har vendt op og ned på tennis touren. Uden at gå for meget i detaljer, så har de delt den op i en ATP tour og en ITF tour (transition tour) med hver deres rangliste. Du får point til ATP listen ved at spille challengers og ATP turneringer, mens ITF er fra det, der før var futures. Desuden har ATP fjernet kval fra challengers, men forstørret hovedturneringen til 48 spillere. Det bliver meget svært at forudse, hvordan det kommer til at blive, da alt er nyt. Rangeringen er også pudsig. Jeg gik fra at være 880 eller sådan noget til 440 :-). Det bliver interessant og se, hvordan det kommer til at fungere. Det eneste, jeg vil sige lige nu er, at jeg synes, de introducerede det på et dårligt tidspunkt midt i sæsonen, så spillerne ikke rigtigt havde tid til at forberede sig til ændringerne. Jeg synes, de skulle have startet fra 2020, når de nu endelig vil lave ændringerne. De har også givet challengerne nye navne, så de i stedet for at være kaldt efter deres præmiepenge, nu er opkaldt efter, hvor mange point, der kan vindes, så man bedre kan forstå sammenhængen til ATP.

For mig får det den indflydelse, at jeg ikke kommer til at spille nogle transition tour turneringer. Der sætter jeg min grænse. Hvis ikke jeg er god nok til at holde mig på ATP ranglisten og spille challengers, så er jeg bare ikke god nok. Jeg har haft nok år til at spille min chance, og er meget afklaret med det. Det kan så betyde, at jeg langsomt kommer til at spille flere double turneringer. Jeg kommer i hvert fald til at spille så meget tennis, som muligt, indtil Wimbledon, hvor jeg skal forsvare min semifinalepoint. Derefter må jeg så se, hvor jeg står, og hvad jeg finder på. Jeg håber, naturligvis, jeg har meget tennis i mig endnu. Jeg har dog ingen ambitioner om at slide min rangering op fra challenger niveau. Så vil jeg hellere bruge tid på andre projekter som fx min coaching. Jeg har dog mere glæde, end nogensinde tidligere ved tennis. Jeg troede ikke, det var muligt for mig at nyde livet som tennisspiller mere, men den tanken om den lurende ende (stop) har fået mig til at sætte endnu mere pris på den tid, jeg har på banen. 

Jeg fortsætter med at coache Mikael Ymer i 2019. Vi lavede en aftale om at se, hvordan det fungerede indtil slutningen af 2018, og er begge interesserede i at fortsætte samarbejdet. Det er klart, det bliver med fuld tallerken for mig i 2019, når jeg forhåbentlig får lov at konkurrer på 3 fronter, men jeg ville ikke gøre noget af det, hvis ikke jeg var overbevist om, at jeg kunne holde kvalitet i alle 3 områder. Så jeg kommer ikke til at lave noget med min egen plan, som jeg ikke havde gjort, hvis ikke jeg havde været coach.

2018 sluttede lidt ærgerligt i det jeg ikke fik spillet nogle turneringer i single efter Fairfield. Jeg var ellers inde på en rigtig god vej, og til træning spillede jeg som en drøm. Måske var det også ok, jeg ikke fik spillet så meget, for min fod havde det ikke godt i efteråret – og jeg bøvler stadig lidt med det. Jeg kunne ikke rigtigt røre mig. Til gengæld spillede jeg glimrende i doublerne. Det betød så, at jeg ikke fik taget flere point. Jeg havnede derfor i ingenmandsland på begge ranglister, da jeg hverken havde taget specielt mange ATP eller ITF point. Jeg skal forsvare en del af de få point, jeg har, her i uge 2, så min mulighed for at tage nogle point var her i starten, hvor der er turneringer, jeg kan gå ind i. Jeg kom også ind i Noumea (som ventet droppede cuttet meget i sidste øjeblik, da der ikke er nogen, der rejser til den anden side af kloden i sidste øjeblik), og er inde i Canberra næste uge, samt Punta Del Este, der er en grus turnering i Uruguay under anden uge af Australian Open. Jeg spiller derfor kun, hvis jeg er slået ud. Og ja, jeg er klar over, at grus er et interessant valg, men jeg glæder mig sindssygt meget til at komme til Sydamerika. Desuden havde jeg ikke forestillet mig, jeg kunne komme ind i single for at være ærlig. 

Derfor var det en skam, at jeg tabte min første runde i går. Jeg gjorde en god figur, men jeg er ganske enkelt ikke i form til at forvente noget af min single. Specielt, når det er så varmt, som det er her. Min træning i december var præget af, jeg havde 2 tilfælde af hold i nakken fordelt på 4 uger. Jeg tog med Mikael til IMG academy i Florida for at træne, men da jeg endelig blev frisk til at spille selv begyndte det at regne. Og så var der ikke lige plads til mig på de 4 indendørs baner, de har, når de 60 andre proffer som fx. Nishikori, Edmund, Shapovalov, Auger-Aliassime samt en voksen camp, der havde prioritet pga høj betaling, også skulle spille :-). Så jeg har ikke haft mange banetimer, og jeg rør mig skidt. Træf med bolden er kanon, men lige så snart, der kommer bevægelse på, hænger det.

Jeg startede helt off i tempoet. Jeg havde spillet super godt på træning de sidste par måneder, men det var min første kamp, siden Fairfield, og det er bare en anden størrelse. Jeg spillede så hurtigt og forsøgte at serve brutalt, og det hele fløj om ørene på mig. Desuden gav han mig ikke noget gratis at komme igang på. Jeg var også pænt stresset over varmen, og om jeg kunne holde til at spille med høj intensitet. Jeg kom ned 1-6 0-2 uden at holde serv, inden jeg fandt lidt balance i spillet. Derfra begyndte jeg at spille godt, og jeg gav mig selv en chance. Jeg fandt bedre og bedre balance og fik overtaget, synes jeg. Jeg fik også brudt tilbage, og brudt igen til 7-5. Selvom jeg stadig følte, jeg havde overtaget i 3. sæt, fik jeg ikke konverteret overtaget. Jeg tabte serven lidt tåbeligt fra 30-15 i første parti, og fik aldrig brudt tilbage på trods af, vi spillede 21 point flere i hans serv i 3. sæt. Jeg havde specielt en god mulighed, men trætheden gjorde, at jeg ikke var i stand til at sætte den ekstra pres på, der kunne have gjort forskellen, så han holdt sig hele tiden foran. 

Meget ærgerligt, jeg ikke fik mere ud af kampen, men jeg er meget tilfreds med, hvordan jeg administrerede kampen. At jeg overhovedet fik givet mig selv muligheden til at komme tilbage, samt konkurrerede med fred i sindet, så det var min manglende kvalitet, der gjorde udfaldet. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg følte, jeg spillede, som jeg kunne. Nu er der så double og Mikael tilbage, inden vi rejser videre.